Hvordan bliver muskel bygget?
Muskelhypertrofi defineres som en stigning og forstørrelse af muskler, i modsætning til andre former for muskeludvikling, sker kun som reaktion på krævende træning, især modstandstræning som vægtløftning.
Processen med muskelhypertrofi forekommer oftere i de hurtigere muskel fibre kendt som hurtige fibertyper (Type II) end langsomme fibertyper (Type I). Forskellige typer muskel fibre deles op i tre primære kategorier:
Type 1 fibre: Disse fibre trækker langsomt sammen og er mere udholdenhedsorienterede, primært brugt til aktiviteter som mellem-til-langdistance løb, der involverer vedholdte, lav-intensitets bevægelser.
Type 2A fibre: Disse er hurtige og både stærke og udholdenhedsbaserede og i stand til at opretholde dem med anstændig styrke. Disse fibre er de mest fremtrædende under træning og er godt tilpasset til aktiviteter, der kræver både styrke og udholdenhed, som sprint.
Type 2B fibre: De stærkeste og hurtigste fibre har dog lavere udholdenhed. De bruges i meget høj-intensitets, kortvarige aktiviteter som vægtløftning eller sprint.
Hypertrofi opstår som et resultat af vedholdende modstandstræning, der varer i 6 til 7 uger, det er i denne periode, at musklerne begynder at udvikle sig som reaktion på den belastning, der påføres dem. I modsætning hertil fører stillesiddende, eller inaktivitet til muskelatrofi, sammentrækning af muskler, primært forekommende i type II fibre.
I virkeligheden sker næsten al muskelhypertrofi ved, at de enkelte muskelceller (muskelfibre) vokser. Når hypertrofi sker, øges produktionen af kontraktile proteiner (de proteiner, der får musklerne til at trække sig sammen) som aktin og myosin. Disse proteiner samles i myofibriller (de strukturer, der udfører muskelkontraktion). Myofibrillerne i hver muskelfiber deler sig og danner flere myofibriller i samme muskelfiber. Dette gør musklen stærkere og større.
Under sjældne og ekstreme forhold, hvor musklerne arbejder under meget stor belastning, kan antallet af muskelfibre øges lidt. Denne proces kaldes fiberhyperplasi, men det er meget usædvanligt og sker kun under meget specielle forhold, og selv da vil stigningen i antallet af fibre være meget lille, ofte kun med et par procent.